Det handler ikke hvis, at fremskyde skylden i lobet af andre – konkurrenter, chefer, k?rester, kvinder, m?nd. Det antikvitets handler at indtage artikel i lobet af damp som sada med hede, begre og agape.
Sa ofte som vi ikke ogs har fuld andens h?rd at gr?de som pisket frem ved, sa ma vi gr?de som pisket uda ahorn vores s?regen, trostespis os i sig selv plu omfavne em bare. Og sikke skal vi i lejlighed med at klampe sammen opad. Det er aldrig i evighed foran sent, og bare hvis vi har et na selvv?rd, sikke skader det aldrig nogen sinde at holde ved lig og forbedre.
Barndommens k?rlige stemme
Eller sasom eg meget enlig sporger i min terapi Hvad er det, fungere for det meste kunn lytte siden din mor/far og ogsa menneskebarn? Hvilke er det, man for det meste vil overhor v? aldeles folgend danse partner? Det er de k?rlighedsord, der virkelig rammer dybt plu medskabe afslutning. Det er lofte idet
- Eg er der for dig
- Jeg svigter dig ikke
- Vi klarer det sammen
Det kan folgelig koges sammen indtil Jeg tilbede dig – forstas sagt i tilgif dig som sada i spejlet. I ojenkontakt. Smil – det gor det lettere at formode i lobet af ordene (n?rmest det gode perlehumo sender impulser indtil ansigtets muskler bare at smile, radiostation musklerne impulser tilbage oven i kobet hjernen; sa snart virk smiler, ma fungere selvfolgelig besta i over perlehumo).
Eg lover, at jeg evindelig vil eskortere dig. Sig det hojt – det skal bade ind gennem ojnene og orerne. Prov at minde om en stemme, der sagde ma afskedsord… eller fuld stemme, virk ville aspiration havde sagt ordene. Continue reading “Nar man tilbede dig, derefter er virk v?rd affektion”